Nytårsaften kl. 23:00; man
sidder småfuld og lattermild ved det fint-opdækkede bord, med et glas vin i den
ene hånd, fyrværkeri buldrende bag vinduet og beskriver sit kommende
nytårsfortsæt.
Man beskriver det på den mest højtidelige måde, så man ville brække sig over
det, hvis man ellers var ædru. Pessimismen bobler indeni en, mens vinen og resten
af alkoholens sløvende tåger dominerer og fremkalder naiviteten. Alkoholen fremmer
det indre barn, selv hos et grand voksent menneske, og man bliver til en uerfaren
og håbende skikkelse, som er villig til at tro på alt, og dermed kommer man til
at love noget som man inderst inde ved, har sidste holdbarhedsdato d. 2 januar.
Hvad er meningen med et nytårsfortsæt? Da jeg skulle researche til dette blogindlæg, med en perfekt modnet banan i hånden og et lille glas iskold kakao på bordet, og med min pessimistiske følelse hamrende inde i hovedet, fandt jeg det umuligt at finde nogle negative indlæg om nytårsfortsæt. På f****** Google. Er jeg den eneste i lille Danmark som ikke kan se det smarte og det fede ved at have et nytårsfortsæt som man ikke kan holde?
Hjemmesiderne boomede med forskellige forslag til nytårsfortsæt, samt hvordan man skulle holde dem vedlige. Der var dog mange sites som skrev at alt for mange opgav sit fortsæt, og at man skulle tage at kridte skoene, men helt seriøst… det sker jo aldrig? Alle dem som jeg har haft snakket med, omkring præcis dette emne, har indrømmet at de har droppet deres nytårsfortsæt, senest i slutningen af januar, og at de venter til næste år med at prøve på at holde det. Alarmklokke – ond cirkel, siger det bare.
Jeg må nu indrømme at min egen nytårsaften sammen med veninderne, også bestod i at udveksle nytårsfortsæt, og ja…. at være beruset. Dér sad vi, efter en lækker tre-retters menu og et par flasker vin og Verdi, og snakkede om hvad vi ville lave om i det nye år. Omtrent os alle lovede os selv, at tage os mere sammen i gymnasiet, og da alle havde nævnt dette, kunne man fornemme smilene brede sig på vores læber rundt om spisebordet, som om at pessimismen kom op til overfladen, dog uden at overgå naiviteten. Vi sad praktisk talt som gode veninder, og kylede falske forhåbninger ud i den ellers glade og hyggelige atmosfære.
Er det at have et nytårsfortsæt blot blevet til en vane, så vi ikke længere tænker over at det faktisk er noget som vi skal overholde? Er det bare blevet til en tradition, at når vi drikker og når rummet er fyldt op til randen med konfetti og serpentiner, så lover vi noget som vi ikke kan holde? Er det fordi at vi ikke kan gå, hoppe, danse eller hvad ved jeg, ind i det nye år velvidende om at vi svigter traditionen?
Jeg tror på at det udelukkende er noget vi gør af vane. Det er noget som hører med til nytårsaften, og det opfattes som en del, som man ikke må undlade. Jeg håber at denne vane og tradition snart uddør, så vi ikke længere skal høre på folks naivitet og falske forhåbninger, både i medierne og i virkeligheden. Især Godmorgen Danmark har været slemme med deres snak om at vedligeholde nytårsfortsæt. Hver eneste morgen har jeg haft lyst til at smide min fjernbetjening ind i skærmen, og lige ind i hovedet på Morton Resen, som ellers umiddelbart virker som en gæv gut. Man har i høj grad snakket om aftraditionalisering, og jeg håber at dette bliver et af dens næste ofre.
Det er ikke kun det faktum at have et nytårsfortsæt som er blevet en vane eller en tradition, det er også det faktum, at et nytårsfortsæt ikke bliver taget seriøst, og dermed er det blevet en vane og tradition at droppe det i januar måned. Hvad er der popsmart ved at droppe noget som man har siddet og prædiket højtideligt om overfor sine venner og familie nytårsaften?
Men hey! Det som jeg egentlig gerne vil ud med, er at nytårsfortsæt er opreklameret og ekstremt vanedannende. Ligesom den Matilde kakao som jeg sidder og drikker… Farligt. Det kan godt være at det er blevet in og hipt at love sig selv at få en sundere livsstil, passe bedre på miljøet eller stresse mindre, men lov da forhelvede noget, som du ved at du kan holde længere end til d. 2. januar! Eller endnu bedre; vi burde kunne slappe af, tænke i nuet og bare nyde nytårsaften, i stedet for at fylde sit hoved og blive stresset over at man skal tabe sig 10 kilo på et bestemt antal måneder. Altså, chillax people.
Jeg har da også fundet frem til mit eget nytårsfortsæt, og jeg har gået efter princippet:
’’Keep-it-simple’’.
Jeg vil sætte mig for, at se alle filmene i Ringenes Herre trilogien, nu hvor jeg har set Hobbitten i biffen med kæresten. Jeg ser frem til at ligge i min store seng med en skål popcorn og et glas Coca Cola med isterninger.
Her kan pessimismen umuligt koge over.
// Hende den ædru med det anti-naive nytårsforsæt; Anne Sophie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar