Så kom tiden endelig, ikke mere snak, ikke mere planlægning,
nu sker det, London. Okay så de andre klasser skulle til Tanzania, Grækenland,
Tyrkiet bla bla… men hvor mange pubber finder du i Tanzania, hvor godt er
nattelivet i Tyrkiet i forhold til London, hvor mange penge har Grækenland?
Hehe.. spøg til side. Det jeg prøver at sige, er at jeg da overhovedet ikke
føler mig snydt, Selvom London måske ikke er det mest eksotiske og varmeste
sted man kan tage på studietur til, men det er da også irrelevant, når man har
haft en fantastisk tur. Er det ik?
Som sædvanligt skal vi deles op i grupper. Vi kan jo ikke
alle sove på et værelse og stadig beholde vores værdighed. Og som sædvanligt
bitcher pigerne om hvem de skal sove på værelse med og hvem der skal holde sig
væk, men det selvfølgelig også let for mig at sige, da alle klassens drenge
blev sat i en gruppe for sig, og jeg klager ikke. Jeg tror også turen vil give
et bedre sammenhold, grundet at man er tvunget til at være og arbejde sammen
med folk fra klassen man måske ikke lige plejer at være sammen med og det
betyder også at man ser nye sider af andre og alt i alt lærer man dem bedre at
kende.
En ting som folk mangler, når de kommer til en storby eller egentlig
bare generelt, er stedsans. Det som om at når folk går et sted hen og skal
tilbage igen, så glemmer de fuldstændigt hvor det er de lige har gået, jeg ved
selvfølgelig godt at det ikke glæder alle, men det gælder desværre mange, men
det måske bare fordi jeg selv besidder en utrolig god stedsans og er i stand
til at, i et fremmed land, at gå fra A til B og finde tilbage igen med lukkede
øjne.
