VIRKELIGHED ELLER UTOPI? - KLARA

Der lyder et skingrende skrig. Så stopper det. Mørket er faldet på og uvisheden om, hvad der er sket bliver større for hvert minut, der går. Hvilket menneske kom skriget fra? Er der andre? Hvad mon der er sket? Det ukendte sted skaber en utryg stemning, hvor intet på nogen måde føles bekendt eller sikkert. At prøve på at begive sig vej hen i tusmørkeret vil være risikabelt. Underlaget er sumpet og ikke mindst vådt. Fødderne synker lige så langsomt i. Handling må der til, uanset hvem der må være i knibe længere inde i den vildfarende enorme skov. I desperation slipper fødderne fundamentet, og tankerne omkring sult, forfrysninger og smerte i krop forsvinder hurtigt, mens hjertets banken føles som en maskine, der arbejder på højtryk.. Tættere på høres skriget igen ”AAAAARGH”.

Frygt er en følelse, alle mennesker har oplevet. Mange frygter noget særligt, som vil følge dem igennem livet. Andre vil gerne undersøge, hvad der gør dem bange eller hvad der netop skaber en utryg stemning inde i dem. Forsøget ovenover var idé om at gengive lidt af den spænding, man kan få ved at læse en krimi. Sanserne bliver aktiveret. Medlidenhedsfølelsen dukker op i os, miljø beskrivelsen giver et behov for billeddannelse i vores hoveder og lydene fremkaldes nærmest i vores ydre øre. Ved hjælp af sanserne så kan en scene eller et afsnit blive relateret til vores eget liv og det samfund, vi lever i. Vi blander realisme med en illusion af verdenen, når vi læser kriminalromaner.

………………………………………..UTØYA………………………………………………………………
Det er fredag d. 22 juli 2011. Sammen med min familie er jeg kørt ud af bildækket på færgen, og som sædvanlig tænder vi for bilradioen. Først en forbavset og nærmest komisk stemning breder sig, indtil vi i takt med informationen omkring hændelsen forstår, hvad der er sket for mit andet moderland. Hver ejendom vi kører forbi har en flagstand med det norske flag hængende på halvt. Der er ingen mennesker i gaderne. Min onkel Halvor arbejder i regeringsbygningen.. Den nu bombede bygning. Ubehagelige tanker farer igennem hovedet. Heldet er med os, han er ikke på arbejde.. Dog er bombemanden nu blevet massemorder og han har været i fuld gang ude på øen Utøya. En massakre har fundet sted og 69 unge socialdemokrater er dræbt af én mands hævngerrighed eller snarere politiske overbevisning.

Handlingsforløbet kunne være placeret i den mest groteske og ubehagelige krimi. Hændelserne er for slemme til at være sande. Det er ikke blot uforståeligt for Norge, at dette kunne ske, men for verden over. Frygten for at det kunne være sket i lille Danmark er stadigvæk uden tvivl tilstede ved mange. Episoden kommer meget tæt på, da der var danskere, som befandt sig på Utøya den dag.
At vide at der går mennesker rundt med en så voldsom ondskab er ikke til at bære for mange. Hvor er medmenneskeligheden blevet af? Og den perfekte verden?

Set fra krimiperspektiv så kan verden altid forklares i sidste ende. Fornuften overvinder det mørke. Detektiven kommer og læser sporene. Nu er Norges værste drabsmand sat i fængsel. Et skandinavisk land er blevet bevidst om at styrke demokratiet og modbevise Anders Breiviks sygelige forestillinger om tilværelsen.
En gerningsmand hvis psyke kan analyseres. Hans id så som drifter og begær har tydeligvis styret ham. Den naturlige balance er brudt inde i ham. Thanatos også kaldt dødsdriften er buldret frem i ham. Det ubevidste har taget over inde i ham. Her kan han fortrænge, hvad han ønsker, og lysten til at hævne sig bliver blot større. Dette er en måde at karakterisere et menneske ude af kontrol.

Så altså en krimi formår, at få os til at føle en tilfredshed med livet vi lever. Vi ser med på sidelinjen. Er det sådan vi er som mennesker? Vi lever i en falsk illusion og dermed ikke i tankeverdenen også kaldt ideernes verden. Styret bliver vi af kroppens begær og lyster. Materialistiske goder gør os fornøjede. Men fornøjet med et liv, hvor sjælen ikke får lov til fri udfoldelse, men hvor kroppen er en stor hindring? Filosofi måske lidt. Dualisme eller ej. Pointen er, at der ikke findes en reel virkelighed. Alle mennesker har hver deres. Nogle gange kan det fantastiske brydes af stort og småt.
En krimi kan give dig stof til eftertanke eller en bekræftelse om, at du lever et bedre liv end personerne der indgår i værket.  Vigtigt er bare, at vi tror på den virkelighed vi selv lever i og ikke skræmmes alt for meget af voldsomme hændelser, der sker rundt om i verden. Frygten må ikke gå hen og forhindre os i at udleve og udfolde vores eget liv, for da kommer man ikke langt på ens videre vej. Hvem ønsker da en verden fyldt med frygt og hævngerrighed, og hvor livsglæden er visnet totalt? - andre end Breivik….?

Klara 2. C