Swing jazz

Din tur til at blogge. Du små-googler for at finde spændende emner – emner som du synes lægger op til diskussion og overvejelse. Men du ender med at sætte en legende jazz CD på, og en anden verden tager over.

[Publikum byder velkommen – applaus]

Klaveret underspiller, leger funderende med ilden men tilbageholdende, som det forventes af det instrument. Guitaren responderer langsomt og begynder at understøtte tonerne i melodien. Musikken får en blød kant med swing. Klaveret opmuntres og bliver en smule mere løssluppent – pianisten kærtegner næsten tangenterne i en halvmunter og dragende rytme.

Du plumper ned midt i en jazztid i ekspressionismens tegn. Vi unge svedige mennesker swinger og spiller instrumenternes roller. Vi vil være anderledes, vi vil opleve, og vi vil udtrykke. Men med hvilket formål?
Som ungdommens generation, skal vi have travlt, gerne have et - og gerne flere mål for livet og vi skal ikke mindst have værdier, som vi er klar til at kæmpe for eller bevare. Umiddelbart giver alt vi foretager os mening, medmindre vi tænker os lidt for meget om…

Mon ikke turen i byen eller at vi går til eventen på diskoteket egentlig bunder i en manglende mening med livet? Måske er det en anelse for poetisk. Lad os sige, at lørdag aften egentlig skulle bruges kedeligt hjemme med en film der er set et par gange før. I stedet vælger vi at tage et smut i byen, men med hvilket formål? Vi unge mennesker vil svare: ”For at have det sjovt! Leve livet!”.

Men tænk over det. For at have det sjovt? Leve livet? Er der ikke mere værdifulde ting at tage sig til? Alligevel ikke. Livet er bare en lang overfladisk dans.
Vi danser, flirter, drikker og ønsker, at det resulterer i anerkendelse og opmærksomhed fra andre. Ydermere drikker mange til de når punktet, hvor byturen slet ikke huskes bagefter.

 Det er uansvarligt og uerfarent, fordi sjov og ballade er og anerkendelse fra andre er forbipasserende minutter, som ikke efterlader større betydning for resten af livet.
Hvorfor ikke svæve dér, inde i os selv, hvor vi kommer hinsides verdens ubetydeligheder? Dvæle i vores egen og i øjeblikkets melankoli i stedet for at forestille os - og opfinde et mål med livet? 

Melankolien strømmer ud af højtalerne - jazzens swing.

Øjeblikkets melankoli og skønhed eksisterer kun i kraft af dens modsætning om at skulle have mål og kunne præstere. Hvis der ikke er en forståelse eller erkendelse af den samtid vi lever i med krav og forventninger, vil vi ikke selv kunne hæve os op, og opnå det mentale niveau det øjeblik kræver af os.
Vi unge mennesker, der hvirvler, danser og vrikker, indser med tiden, at det er spild af tid.

Det er tid til, at dansen skal danses til ende og at vi i stedet kan træde ind i melankoliens øjeblik. Jazzen nydes, blæserne falder ind med guitaren og klaveret og giver jazzen det swing, der kendetegner den.

[Publikum er stille – øjeblikket]

Jazz nummeret er forbi. Du er afslappet og færdig og du ser verden – du kan nu også se realiteten. Du kan beherske og opnå dét øjeblik, og du ser at begge ting går hånd i hånd. Du er hel.

// Jazzens Sille, 2.C