HALLELUJAH!

Så fik familien Fønne satme indernet igen! Civilisation. Fantastisk nu er man tilbage til hverdagen.

Og mens jeg sidder der på facebook og er klar til at lave lektier (ppfffft), så slår det mig:

Shit, vi er afhængige af internettet.

Netbank, e-mails, lectio, firstclass. FACEBOOK.

Okay, den sidste er måske ikke en nødvendighed, men så alligevel..?

Tag nu for eksempel her i den foregående uge da klaphatten her skulle have lagt sit blogindlæg ud. Jeg skuffede hele min klasse. De gik glip af mine fantastiske færdigheder indenfor danskfaget – for ikke at nævne exceptionelle evne til at udtrykke mig.

Tilbage til emnet… Jeg kunne ikke lave lektier, fordi jeg ikke havde internet.

Misforstå mig ikke jeg er ikke sån en antiinternet trunte, som bare skal forbitre alles hverdag, fordi jeg var lidt uheldig. Jeg kan skam godt lide nettet. Det er super.

Min pointe er, at vi bruger nettet til mange ting.  Rigtig mange ting og efterhånden som vi bruger det mere og mere, så bliver de mere vigtige ting også smidt derud. For eksempel behøver jeg ikke at hoppe i overtøjet for at gå ned at tjekke hvor mange penge, jeg har i banken. Jeg går da bare på netbank. Supersmart er det da. Så vi klapper af den.  

Vil jeg tjekke nyhederne, er der et utal af webaviser, jeg kan finde:

Politiken.dk, JP.dk, BT.dk, Tv2.dk,dr.dk/nyheder, perezhilton.com… Jamen  you name it. Der er alt til hver en smag, og især medierne er gode til at anvende nettet på den måde. Jamen mulighederne er ubegrænsede, når det kommer til nettet, hvis jeg vil læse en artikel om en selvlysende gris, skal jeg bare Google det og bang!

politiken.dk, tv2.dk – begge popper op med fremragende artikler om de her gensplejsede grise. Det er bare så kæmpestort, at det kan blive svært at skille alle mulighederne ad. Hvad er rigtige fakta og hvad er bare noget vi leger? Det er sygt forvirrende at navigere sig rundt, hvis man ikke helt har styr på det.

Husker min stakkels 86-årige farfar, der for nogle måneder siden fortalte mig, at han ville tage et IT/www-kursus, fordi så meget kedede han sig. Jeg husker min første reaktion ”OK. Det lærer han sgu aldrig.” men i dag har han facebook – som han bruger, ja tak, og er dælme også begyndt at spille formuen op på oddset online haha – det er jo fantastisk. Skulle man tro, og ja det er det da bestemt, men så snart vi begynder at bevæge os væk fra standard siderne, har manden jo ingen idé om, hvad der sker. Han ser heller ikke kritisk på de ting, han finder ude på det store farlige hav, der er internettet. 

For eksempel har han taget en IQ-test på nettet. Hvis han ville have sit resultat, skulle han bare lige angive sit mobilnummer og e-mail, og så ville han få en sms og en mail. På en eller anden måde, formåede han at få abonnement på et eller andet, der sendte reklamer til ham via sms, og en eller anden side, som fyldte hans e-mail indbakke op med samme spam. Nårh ja, og det var ikke gratis. Hans telefonregning steg, og det var farfar ikke glad for. Alt sammen fordi han var blevet snydt på nettet. Den stakkel L det skal lige siges, at han selvfølgelig fik rodet sig ud af det igen uden det store besvær.  

Men sådan er nettet – man skal passe på. Det er jo ikke farligt, men det er nemt lige at få fingrene i klemme, hvis man bare trykker ”ok”.

Så hvad lærte vi i dag, gutter?

Nettet bruges til mange ting. Du og jeg er faktisk mere eller mindre afhængige af det.  Det er ikke nogen nyhed, men det er nu sådan, det engang er. Du kan gøre karriere i at blogge, vlogge eller snyde folk. Du kan finde gamle/nuværende venner via face – snakke med dem, videochatte, dele billeder og jeg skal komme efter dig, du kan finde dine lektier/skemaer/ og andre skolesager, du kan gå på netbank og lege med dine pesos der. Jamen ”The sky is the limit,” som en god kammerat plejede at sige engang.

Nettet er forvirrende. Sikkert ligesom det her blogindlæg. Bum. Livets bitre realiteter. Men det er nu ganske praktisk.

//hende der Sine