tirsdag den 4. december 2012

Et vaskeægte julemirakel!


Så kan vi atter få ro i vores (jule)hjerter og ånde lettet op: Kokkedal har fået sit juletræ! HALLELUJA - det spiser jeg en klejne på.

For at se beviset, kig her;
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1875443.ece

Jeg sidder her i sofaen og læser den ene artikel efter den anden omkring ”kokkedal-krigen”, alt i mens der fra hvert et hjørne af stuen står flere nisser og stirre på mig. Det lyder lidt creepy, men det er faktisk ganske hyggeligt. Min familie går omkring mig og pynter op, og julestemningen er høj! Men der ingen tvivl om, at der ikke hersker samme julestemning overalt i Danmark…

November måned har været en nervepirrende måned for mange af beborene i Egedalsvænget i Kokkedal. De danske beboere har frygtet for om julen i år skulle pakkes inden døre, eller om de som sædvaneligt ved juletid vil få et juletræ til at stå og pynte i al sin pragt udenfor - som desuden også er dansk tradition i så mange andre danske byer, f.eks. i min lille hjemby Hjortshøj, hvor vi hvert år ved december får sat et juletræ op ved stationen. På et bestyrelsesmøde med boligforeningen, hvor der blev diskuteret hvor vidt der skulle stå et juletræ udenfor, blev det afgjort af et minimalt muslimsk flertal at juletræet i år skulle spares væk. Mødet blev afholdt ganske kort tid efter at foreningen havde brugt intet mindre end 60.000 kr. på EID-fest (omfg!!), men muslimerne, som var i overtal i bestyrelsen, mente ikke at de havde brug for et juletræ til 6.000-7.000 kr….  Dette skabte et kæmpe postyr både i boligforeningen og på Christiansborg. Flere politikkere og private tilbød at betale for juletræet og mere til, men bestyrelsen nægtede at tage imod pengene. Nu handlede det nemlig ikke længere om det (skide) juletræ - Nej, nej, det gik sgu hen og blev en principsag. Muslimerne i bestyrelsen, som var imod juletræet, påstod nemlig at der ikke var nogen som havde meldt sig til at stå for opgaven i år, men det var der to vidt forskellige meninger om. Det blev dog en sejr for alle de kristne, juleglade mennesker og julenisser i boligforeningen. Juletræsskandalen har fået masser af mediedækning og juletræet fik bl.a. titlen ”Danmarks mest omtalte juletræ” i en artikel af Politiken.  

Jeg har som så mange andre fulgt med i debatten og siddet forarget hjemme i stuen og råbt og skreget af tv’et: ”SÅ GIV DEM DOG DET *#%&@! JULETRÆ!” … ej, det er måske at overdrive lidt, men jeg har da læst diverse artikler og set nyhederne…. Og jeg synes da også det er for dårligt at de gerne vil spendere 60.000 på en muslimsk begivenhed, men ikke sølle 6.000-7.000 kr. på en dansk begivenhed. Vi skal efter min mening acceptere og respekterer hinanden ligegyldigt hvilken farve eller religion vi har = Vi kan sagtens lade muslimerne holde deres EID-fest, men vi er i Danmark og det er en dansk tradition at pynte op til jul. Ergo synes jeg det er fuldstændig latterligt at et lille ikke-dansk flertal skulle have lov til at afskaffe det sædvanelige juletræ.

Men helt ærligt; Det er jul, det er cool, det er nu vi hygger os bedst…

Så skulle vi ikke bare tage hinanden i hænderne - uanset farve og religiøs overbevisning  smile lidt til verden og glæde os over at vi trods alt har det godt? For er det netop ikke det jule drejer sig om?; at være sammen med dem man holder af, at give og glæde andre mennesker og når ja, så at fejre Jesus fødsels.. men om Jesus stadig har den største betydning hvad angår jul, det er en helt anden og sikkert endnu længere diskussion.

Julen er hjerternes fest, og så gør det jo ikke noget at der oven i hatten hører gaver, god mad og som min bror vil sige; sjove sokker til.

Xoxo den juleglade Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar